Guide til at vælge den rette a-kasse som selvstændig

Guide til at vælge den rette a-kasse som selvstændig

En af de svære beslutninger, man som selvstændig skal tage, er om hvorvidt man skal melde sig ind i en a-kasse eller ej. Det kan nemlig synes som værende et nederlag, hvis man melder sig ind i en arbejdsløshedskasse som selvstændig, da det dermed kan ligne, at man ikke tror nok på din egen virksomhed. Det behøver dog ikke være sådan, og der er en masse gode grunde til, at en a-kasse er nødvendig at have for selvstændige.

Vi har herunder lavet en mindre guide til dig, som ønsker at finde den helt rigtige a-kasse. Derudover kan dette skriv forhåbentlig give dig et andet syn på arbejdsløshedskasser i forbindelse med selvstændige erhverv.

Hvilken service ønsker du at få af din arbejdsløshedskasse?

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at nævne, at der findes a-kasser i alle prisklasser. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvad du egentlig er ude efter. Er det blog at opspare anciennitet til at kunne indgå i dagpengesystemet, hvis uheldet skulle være ude, og din virksomhed ikke kan forsørge dig mere? Eller er det at få en masse ekstra services med oveni købet, så du eksempelvis kan få juridisk hjælp, komme med på diverse kurser og deltage i relevante netværksarrangementer?

Dagpengesatsen ændres ikke af, at du vælger en a-kasse, der er dyrere end de andre. Denne sats er statsreguleret, og du vinder derfor ikke på dén front ved at vælge en dyr arbejdsløshedskasse. Er du derfor blot ude efter anciennitet, så bør du vælge den billigste a-kasse. Mange vælger dog en lidt dyrere løsning, da de ønsker de ekstra services, som kan følge med.

Sammenlign nemt a-kasser på blandt andet pris

Det kan være en jungle at skulle navigere blandt alle de mulige a-kasser, som markedet i dag tilbyder. Derfor er der, heldigvis, lavet rådgivningsportaler på nettet, hvor du nemt og utroligt hurtigt kan få dig et overblik over, hvilke a-kasser der overhovedet er interessante for dig.

Her har du ofte mulighed for at filtrere øverst på siden, så du kun får vist de a-kasser, som lever op til dine krav (både økonomisk og til services). Det kan derfor være en rigtig god idé at bruge lidt tid på disse rådgivningssider, da det vil kunne spare dig en masse tid i forhold til, hvis du selv skulle ud og indhente priser og materiale ved hver enkelt a-kasse.