For de fleste af os der har virksomhed er det økonomiske incitament en del årsagen, om det er en lille eller stor del er selvfølgelig forskellig. Derfor er det selvfølgelig også meget forskelligt hvordan hver enkelt virksomhedsejer bruger det overskud virksomheden giver år efter år.
De to mest normale måde er at investere overskuddet i vækst af virksomheden, sådan at man de næste år kan lave endnu mere overskud, eller at hive pengene ud privat, så man kan få den fede bil, komme på den luksusferie man længe har drømt om, eller lign.
I denne artikel vil jeg dog gerne udfordre disse tanker lidt og komme med en alternativ måde at spendere overskuddet i virksomheden, nemlig ved investering i bolig(er).
Boliginvestering er simpelt og giver solidt afkast
De fleste stejler lidt når snakken falder på boliginvestering, fordi de tror det er besværligt, kræver høje udgifter til køb, rente, boligadvokater, skøde, vedligeholdelse og lign. Men det er faktisk slet ikke så slemt. Har man blot f.eks. 100.000-200.000 kr. til rådighed kan man faktisk få sig en lille 1-2 værelses lejlighed i en af udkantsbyerne rundt omkring i Danmark. Dette er inklusiv udgifter til en billig boligadvokat, udarbejdelse af skøde, gebyr til banken mm. Du kan få gode priser på boligadvokater hos JUF.dk.
Umiddelbart vil man investere i en lejlighed der koster lige under en halv million kroner. På den måde betaler man 20-40% af lejlighedens pris nu her og låner resten i banken. Løbetiden sætter man så kort som muligt, men sådan at ydelsen på lånet inkl. boligudgifter præcis er det man kan forlange i husleje. På den måde koster det ikke én selv noget som helst at have lejligheden hver måned.
Løbetiden vil som regel være omkring 10 år. På de 10 år vil ens 100-200.000 kr. altså være ”vokset” til de ca. 500.000 kr. man på dette tidspunkt har i friværdi i lejligheden. Men det bliver bedre endnu, fordi beholder man lejligheden får man jo stadig husleje ind, som er ren indtægt.
Det er altså muligt at ”forrente” 200.000 til omkring 500.000 kr. på 10-20 år, med absolut minimal arbejdsindsats. De eneste rigtige udgifter man har haft vil være renter og gebyr til banken, samt udgift til boligadvokat og skøde. Præcis hvor meget man forrenter sine penge kommer selvfølgelig an på præcis hvor mange penge man lægger i udbetaling, hvor god man er til at få boligen lejet ud, samt hvad prisen på boligen er efter de 10 år.