Hvis man beslutter sig for at tage springet ud i det selvstændige erhvervsliv eller af andre grunde påbegynder et firma eller en virksomhed, er det nødvendigt, at man sætter sig ind i reglerne for selskabsskat.
Selskabernes skat
I Danmark har vi et velfærdssystem. For at vores velfærdssystem kan løbe rundt, skal alle borgere betale skat. Privatpersoner betaler personskat og selskaber skal betale selskabsskat.
Den største forskel ved personskat og selskabsskat er hvor stor en procentdel af ens formue, man skal betale i skat. Man udregner skattesatsen for privatpersoner ved at kigge på vedkommendes samlede mængde indtægter. Ved selskabsskat skal man kun betale skat af det overskud, selskabet har. Lige nu ligger procentsatsen for selskabsskat på 22%, hvilket betyder, at hvis et selskab har et overskud på eksempelvis 100 kroner skal 22 af de kroner gå til skat.
Selskabsskatten ajourføres og betales to gange hvert år.
Hvem skal betale selskabsskat?
Hvis man har et selskab, der er en selvstående juridisk enhed, skal ejeren betale selskabsskat. Det vil sige, at hvis man er ejer af et selskab, der er et anpartsselskab, et iværksætterselskab eller et aktieselskab, skal man betale skat af sit overskud.
Grunden til at det er vigtigt, at man overholder reglerne for selskabsskat er, at hvis selskaberne i Danmark ikke betaler deres del ind i skattekassen, kommer der svinger i valsen i den nationale økonomi. Det kan skabe en dominoeffekt i det økonomiske kredsløb, der i sidste ende kan skabe stor ubalance i de nationale finanser.
Hvor høj er selskabsskatten?
I Danmark er selskabsskatten på nuværende tidspunkt 22% af selskabets overskud.
Man udregner dette overskud ved at kigge på den forskel, der er, mellem de indtægter, selskabet får på deres salg og de udgifter, selskabet har. Udgifterne kan eksempelvis være løn til medarbejderne og renter.
Fordi selskabsskatten betales af en virksomheds overskud betyder det, at hvis en virksomhed bare går i nul eller har underskud, skal der slet ikke betales virksomhedsskat. Dette har man indført blandt andet fordi det gør det nemmere at opstarte virksomheder i Danmark. Det er nemlig rigtig svært at kæmpe sig op som nyopstartet virksomhed, hvis man skal betale skat af penge, man ikke har tjent ind.
Selskabsskat politisk set
Hvis man kigger på det politiske spektrum på den ”gammeldags” måde, altså hvor man opdeler partierne i rød og blå blok, ses det, at det overvejende er de blå partier, der gerne vil have selskabsskatten sænket.
Især Liberal Alliance er fortaler for at sænke selskabsskatten. Deres begrundelse for dette er at få mere vækst i økonomien. Liberal Alliance er kendt for at have et menneskesyn, der bygger på menneskets individuelle frihed til at gøre, hvad det vil og til at skabe sin egen lykke og vækst. Dette menneskesyn ligger til grund for alle partiets standpunkter, og det er tydeligt at se det skinne igennem i deres holdning om en lavere selskabsskat – lavere skatter frigør nemlig individet fra staten. En af grundkernerne i liberalisme er en mindre stat, så dette stemmer godt overens med ønsket om lavere selskabsskat.