Hvilke forsikringer giver mening for din virksomhed?

Person får et personligt foredrag

Der er mange gode grunde til at have sine forsikringer i orden – især også som arbejdsgiver og ejer af en virksomhed. Som arbejdsgiver er du for eksempel forpligtet til at sørge for en arbejdsskadeforsikring til dine medarbejdere, så de er dækket ind, hvis de skulle komme ud for en arbejdsskade. Læs med her, og bliv klogere på, hvilke forsikringer der giver mening for dig og din virksomhed.

Arbejdsskadeforsikring

Alle der i sin bedrift beskæftiger andre personer, de har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring til sine medarbejdere. En arbejdsskadeforsikring er en forsikring, som sikrer at alle medarbejdere er dækket ind, hvis de skulle komme ud for en arbejdsulykke på jobbet. De ansatte vil få hjælp til at komme på benene igen, således, at de hurtigt kan komme tilbage på jobbet.

Hvad koster en arbejdsskadeforsikring?

Prisen på den lovpligtige arbejdsskadeforsikring vurderes ud fra hvor længe din virksomhed har været oppe og køre, samt hvilken branche som din virksomhed tilhører. Prisen kan i mange tilfælde reduceres, hvis du årligt husker at udarbejde en arbejdspladsvurdering, hvor der oplyses informationer såsom sygefravær og antal nye ansættelser i virksomheden.

Erhvervsrejseforsikring

Er du ejer af en virksomhed, hvor du og dine medarbejdere ofte har rejser til udlandet, så er en erhvervsrejseforsikring også en vigtig forsikring at være dækket ind af. En erhvervsrejseforsikring dækker bl.a. regninger til læge, hjemtransport, afbestilling, forsinkelse af baggage og sygeledelse. Denne forsikring er vigtig, da dine medarbejderes egen rejseforsikring ikke vil dække disse former for udgifter, hvis deres udrejse har været arbejdsrelateret.

Sygedriftstabsforsikring

Som ejer af en mindre virksomhed, så har det ofte store konsekvenser, hvis en medarbejder pludselig bliver sygemeldt. Dette fører ofte til tabt omsætning, og faste udgifter som kan være svære at betale. Med en sygedriftstabsforsikring kan du få dækket dit driftstab i virksomheden, hvis du eller en af dine medarbejdere er nødsaget til at blive sygemeldt på grund af sygdom eller en ulykke.

Dog skal du være opmærksom på, at sygedriftstabsforsikringen i de fleste tilfælde tidligst kan dække driftstabet 6 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft.

Varebilforsikring

En varebilforsikring kan også være en god ide at være dækket ind af, hvis du er ejer af en virksomhed, hvor der dagligt bruges en del tid på kørsel frem og tilbage i varebil. En varebilforsikring dækker blandt andet skader forvoldt ved brug af varebilen som køretøj, eller skader i forbindelse med forskriftsmæssig brug af påhængskøretøj, hvis det kan bevises, at varebilen er godkendt til at benytte trækkrog.

Derudover kan du de fleste steder også vælge imellem en masse tilvalg til varebilforsikringen. Mange steder tilbyder de blandt andet kaskoforsikring som tilvalg, som vil dække skader eller tab af varebilen i forbindelse med for eksempel tyveri. Derudover kan det også være en super god ide med en redningsforsikring i udlandet som tilvalg. Da dette også vil dække driftstop eller skade i udlandet, hvis dette er omfattet af kaskoforsikringen.

Med den rette forsikring til din virksomhed kan du altså spare en masse penge, undgå dyre regninger samt et stort driftstab, hvis uheldet skulle være ude for dig eller en af dine ansatte.