Black Friday er den helt store dag til at begynde sine juleindkøb til meget små priser. Traditionelt set er det dagen efter den amerikanske helligdag Thanksgiving i november, men Black Friday har hurtigt spredt sig til at være en tradition stort set hele verden over, også i Danmark. Byer over hele Danmark tilbyder shopping på Black Friday. Dagen er en af de travleste på hele året, da de fleste butikker holder åbent helt til midnat og sælger deres varer meget billigt – derfor er det vigtigt som iværksætter at høste fordelene ved denne dag!
Tjen og spar penge på Black Friday
Som iværksætter – uanset hvor stor eller lille dit iværksætterprojekt er – er Black Friday den oplagte mulighed at få dit mærke ud i verdenen. Vær forbedret og design for eksempel bannere, der reklamerer med attraktive tilbud og rabatter på dine produkter. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give de kunder, der er skrevet op til dit firmas nyhedsbrev ekstra gode Black Friday tilbud, hvilket hurtigt vil kunne gøre dem til stamkunder.
Giv dine kunder gode tilbud
Som sagt er det essentielt for din virksomhed og dit omdømme at fokusere på marketing og tilbyde rabatter, ellers vil der simpelthen ikke være kunder i butikken. Hvis du sælger dine produkter online, har du held i sprøjten, da mange vælger at købe stort ind på nettet i stedet for at købe ind i fysiske butikker. For at få store salg under denne periode – Cyber Monday inkluderet – kan det være fordelagtigt at opsætte en webshop med hurtig og billig levering, så dine produkter vil nå ud til et større publikum.
En perfekt mulighed til at tænke stort
Black Friday og den efterfølgende Cyber Monday udgør nogle af de bedste dage på året virkelig at gå all-out som iværksætter, især hvis du stadig er ny i faget. I dagene optil er det vigtigt at understrege din virksomheds Black Friday-tilbud ved meget marketing, så dine gamle og potentielle kunder ikke glemmer at de eksisterer i shoppingræset. Selv hvis salgene ikke går helt, som du havde planlagt, vil din virksomhed og dine reklamer stadig dukke op i samtlige Google-søgninger – hvilket kun er godt, når julen og en ny bølge af shoppingdage nærmer sig. Du kan med fordel tweake dine tilbud til et mere juleagtigt tema efter Black Friday er overstået.
Sælg unikke, håndlavede ting
Hvis du ikke ligefrem har din egen virksomhed (endnu), er der også masser andre måder at tjene penge på under Black Friday! Hvis du er kreativ, kan du med fordel sælge håndlavede gavekurve, julekort, gavemærker eller noget helt fjerde, til folk, idet de går fra butik til butik. Selv hvis du ikke sælger nok på selve dagen, er der sikkert nogle interesserede købere på nettet!
Find spændende byer at tage på Black Friday shopping i lige her, hvis du bare har lyst til at gå på Black Friday-shopping selv og tage hul på juleindkøbene. Der i hvert fald rigtig mange fine muligheder over hele landet.