Som entreprenør er det alfa og omega at kende det samfund og den kontekst, man arbejder indenfor. Ønsker man at blive succesfuld, er det vigtigt at have indgående kendskab til, hvad der rører sig i samfundet, og hvordan dette kan have indflydelse på, hvordan man udfører sit arbejde bedst. En klassisk og effektiv måde at holde sig opdateret på, er ved at læse avis. Mediernes opgave er at give borgeren en kontinuerlig strøm af oplysninger om samtiden og om relevante samfundsforhold. Derfor er en af de mest effektive måder at holde sig opdateret på at tegne et avisabonnement.
Vælg din type af avis
En avis er ikke bare en avis. I Danmark har vi mange forskellige typer af aviser på markedet. Dette er vigtigt at vide og forstå, inden man tegner avisabonnementer. Dels findes der dagblade og omnibusaviser, men der findes også lokalaviser og aviser med en mere nichepræget tilgang til det stof, de dækker. Alle typer af aviser kan have hver deres plusser og minusser.
Eksempelvis kan det være en fordel, at omnibusaviser og dagblade dækker nyheder på nationalt og internationalt plan, så man som læser får hele perspektivet med. Men der kan også være klare fordele ved lokale og regionale aviser, der dækker nyheder og samfundsforhold i et mere afgrænset geografisk område. Er du eksempelvis byggeentreprenør, kan det være en kæmpe fordel at vide, hvad der rykker på sig i lokalområdet og inkludere disse oplysninger i sit arbejde.
Tænk fagspecifikt men også bredt
Nogle aviser er mere nicheprægede i deres tilgang til dækningen af aktuelle og relevante begivenheder end andre. Du kan eksempelvis godt finde aviser, som primært behandler finansstof, ligesom du kan finde aviser, der har et etisk og filosofisk islæt i sin dækning af verdens hændelser.
Når man tegner avisabonnementer, kan det være en god idé at vælge flere forskellige. Du behøver naturligvis ikke nødvendigvis at abonnere på alle landets aviser, da det ville være en yderst omkostningsfuld affære, og det desuden ville vær umuligt at nå at læse alt det stof, mediehusene sprøjter ud hele tiden. Men det kan være en god idé ikke at låse sig fast på et enkelt medie, som måske dækker verden i overensstemmelse med dine personlige perspektiver. Vælg derfor gerne avisabonnementer til flere forskellige aviser med forskellige perspektiver, så du får så nuanceret et billede af din omverden og kontekst som muligt.
Vælg type af avisabonnementer
Har du besluttet dig for, hvilken type af aviser, du vil abonnere på, og har du bestemt dig for, hvilke specifikke aviser, det skal være, er det tid til at vælge typen af avisabonnementer. Nogle aviser tilbyder nemlig flere forskellige abonnementer. Dels kan man ofte vælge i mellem ubegrænset adgang til avisernes online stof, eller man kan vælge at få den fysiske avis tilsendt til sin adresse.
Nogle aviser udkommer med en fysisk avis en enkelt gang om ugen, mens andre udkommer oftere. Det er dog ofte muligt at skræddersy sit abonnement, så man kan vælge, hvor ofte man vil modtage avisen.