Alle har forskellige måder hvorpå de indretter deres kontor, for at det passer lige netop til dem. Nogle foretrækker et simpelt miljø uden distraktioner, andre har det bedst med billeder af børnene og en rodekasse til alle de løse papirer. Nogle har bare en simpel bærbar, andre har både en bærbar, en stationær og en ekstra skærm. Det er smag og behag. Her har du tre bud på, hvad der kan gøre næsten ethvert kontormiljø bedre.
Printer og scanner
Det virker måske som luksus at have en printer og scanner på kontoret, men for de fleste mennesker, bliver arbejdsdagen meget nemmere, når printeren er inden for rækkevidde. Alt hvad du skal bruge kan hurtigt printes ud, så du nemmere får overblik og har al information lige ved hånden helt bogstavelig talt.
Du får øjnene fra skærmen og ned på noget håndgribeligt og konkret og får nemmere ved at få overblik. Selv om der er en printer et sted i bygningen, kan det gøre en kæmpe forskel bare at have en lille printer selv. På nettet kan du finde de bedste tilbud på en printer, så det ikke bliver en alt for stor investering.
Hæve-sænkebord hjælper din ryg
Bruger du meget tid på kontoret, er det vigtigt at du passer godt på din krop. Mange, lange timer foran computeren er hverken sundt for hovedet eller kroppen. Desværre kræver mange jobs lige præcis det og der er ikke meget vi kan gøre for at afhjælpe det. En god måde at få kroppen i bevægelse uden at stoppe arbejdet, er med et hæve-sænkebord.
Alle opgaver der kræver at du blot lytter eller taler, telefonsamtaler eller møder over Skype, kan sagtens klares imens du står, eller endda går lidt rundt og strækker benene. Et simpelt hæve-sænkebord gør det nemt at variere dagen, så du ikke sidder og krøller sammen i stolen hele dagen. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at holde pauser og få lidt luft ind imellem.
Kalenderen er hyggelig
Næsten alle har en eller anden form for arbejdskalender. Nogle foretrækker at bruge en simpel lille kalender, mens andre har en fancy online kalender, der er synkroniseret med alle kollegaernes. Uanset hvad, er kalenderen et næsten uundværligt værktøj. Har du svært ved rigtigt at nå det hele, kan det være guld værd at investere i en fysisk day-planner.
Planneren kan bruges ikke kun til at skrive aftaler i, men også til at definere mål og prioriteter. Du kan starte dagen ud med at skrive en liste over tre ting du skal nå og tre ting du gerne vil nå. Måske endda du skal udvide dem med ting du har for mål at gøre hver dag, f.eks. at hæve bordet i minimum en time hver dag, og printe en artikel ud, som du kan læse i sofaen eller udenfor. Brug planneren til at skabe gode vaner for dig selv!